1.2 Fra informationsmodel til en dtd  (Page 4/4)

Vi kan konstatere at vi nu er i stand til at bygge en DTD med baggrund i en formaliseret informationsmodel.

Den samlede DTD ser ud som nedenfor vist i (ex3):

4. validering af et xml-dokument med en dtd

Som det sidste skal vi se på hvordan man kan skabe en forbindelse mellem en DTD og et tilhørende XML-dokument således at det bliver muligt at validere opmærkningen i dokumentet.

Et XML-dokument er gyldigt hvis det matcher beskrivelsen af elementstruktur og indhold i en tilhørende DTD. Det vil med andre ord sige, at elementernes navne matcher, at rækkefølgen de forekommer i er den samme som beskrevet i DTD’en, og at de forekommer med samme hyppighed som angivet i DTD’en.

En DTD kan være intern i forhold til et XML-dokument eller den kan være ekstern .

1. En intern DTD er placeret øverst i XML-dokumentet, DTD og opmærkning er i et og samme dokument eller i en og samme fil.
2. En ekstern DTD opbevares i et dokument for sig, i en særskilt fil med efternavnet *.dtd, for eksempel online.dtd. Den DTD som er vist ovenfor i fig. 3 er et eksempel på en ekstern DTD.

Om man nu vælger at bruge en intern eller en ekstern DTD, afhænger af mange ting. Vælger man en intern DTD, følges DTD og opmærkning altid ad. Det kan undertiden være praktisk, specielt hvis der er tale om mindre XML-dokumenter som er afsluttede helheder og som ikke skal udbygges yderligere. Vælger man en ekstern DTD, opnår man mange fordele. Først og fremmest kan man distribuere sin DTD og dermed muliggøre at flere personer kan sidde samtidigt forskellige steder og gennemføre en ensartet og konsistent opmærkning af dokumenter, som afslutningsvis kan samles i ét større dokument.

Forbindelsen mellem et XML-dokument og en ekstern DTD etableres i den del af dokumentet som også kaldes for prologen. Det er her i et XML-dokument at man finder alle deklarationerne. Det kommer til at se således ud:

1:<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>

2:<!DOCTYPE online_katalog

SYSTEM "d:\home\data\Altova Projects\online.dtd">

I første linie har vi den traditionelle XML-erklæring. I linie 2 følger et navn samt en angivelse af at der er en DTD knyttet til dette XML-dokument og at denne ligger på systemniveau: SYSTEM, og at den findes på det sted som er angivet i den efterfølgende sti. Læg mærke til at denne deklaration følger den traditionelle PI-syntaks:<!......>og at den indeholder to reserverede ord: DOCTYPE og SYSTEM.

Læg endelig som det sidste mærke til at vores DTD har et internt navn: online_katalog , det navn som står lige efter DOCTYPE, og at dette navn er og skal være identisk med navnet på rodelementet i XML-dokumentet .

Efter denne prolog følger resten af XML-dokumentet. Det kan nu udvides med flere forekomster af elementet BOG, og hver gang vi åbner dokumentet med en browser eller en anden form for XML-processor, bliver opmærkningen valideret. Det kan gøres for hver enkelt opmærkning decentralt og for hele kataloget centralt. Derfor er det en god idé at bruge en ekstern DTD!

Det nuværende dokument, klar til udvidelser og validering, ser således ud (ex.4):

Test dig selv

Vores XML-dokument,online_katalog.xml, og vores formaliserede informationsmodel repræsenterer en og samme trætruktur.

Hvad vil det sige at der er tale om en træstruktur?

I hvilken forstand kan man sige at der er tale om en repræsentation af en og samme træstruktur?

Tegn den træstruktur som er implementeret i de tre forskellige repræsentationer