1.1 Xml - grundlaget

Xml – grundlaget

1. xml – før vi starter

1.1 xml – extensible markup language

XML præsenteres generelt som et opmærkningssprog på lige fod med HTML. Der er altså i begge tilfælde tale om en form for sprog, de hedder begge Markup Language , og de bruger begge tags til opmærkning. Den samlede mængde af tags kaldes traditionelt for et vokabular .

I XML udarbejder du dit eget vokabular. I HTML er der et foruddefineret vokabular, det vil sige en mængde gyldige, navngivede tags, som angiver hvordan data i et HTML-dokument skal præsenteres. Derfor vil man også møde de samme tags i stort set alle HTML-dokumenter. Formålet med et prædefineret vokabular er indlysende: en hvilken som helst browser kan genkende og fortolke de tags der forekommer i et dokument og vise indholdet i dokumentet i overensstemmelse hermed.

Et XML-vokabular udgøres af tags som er valgt og defineret med henblik på at fortælle noget om indholdet i data. Et XML-vokabular vil derfor være forskelligt fra det ene XML-dokument til det andet, afhængigt af de skiftende indhold som skal opmærkes. Der findes imidlertid regler for hvordan et XML-vokabular skal se ud, hvordan det skal struktureres. Disse regler – se dem i afsnit 3 i dette modul – udgør rygraden i XML.

XML er et sæt regler for opmærkning. Følger man disse regler bliver

resultatet et velformet XML-dokument som gør det muligt at bygge,

vedligeholde, udveksle og genbruge data. “Strictly speaking, XML is not a markup language. A language has a fixed vocabulary and grammar, but XML doesn’t actually define any elements. Instead, it lays down a foundation of syntactic constraints on which you can build your own language.” Ray: Learning XML , O’Reilly 2003, p.6

XML er således et meta-sprog , det vil sige et sprog som kan bruges af alle der gerne vil opmærke en eller flere tekster i deres eget opmærkningssprog. Men hvis man vil gøre sig forståelig for omverden, for eksempel fordi man vil distribuere sine opmærkede dokumenter, er det vigtigt at man overholder den særlige syntaks der gælder for XML.

1.2 xml-dokumentet

En opmærket tekst gemmes som et XML-dokument . Et XML-dokument indeholder strukturerede data som i kraft af opmærkningen udgør struktureret information .

Vi vil typisk opbevare et XML-dokument som en fil, en fysisk enhed gemt i et lager på en computer, hvorfor vi giver vores fil efternavnet *.xml. Men vi vil også gerne have at dokumentet, den logiske enhed, informationsenheden , kan læses og genkendes som XML af en XML-processor. Det vil blandt meget andet sætte os i stand til at udveksle XML-dokumenter med andre brugere på tværs af computere, styresystemer og diverse andre teksnologiske restriktioner. For at opnå dette bliver nødt til at følge de regler som definerer hvad der gør strukturerede data til et velformet og gyldigt XML-dokument.

At et dokument er velformet vil sige, at det overholder de syntaksregler der er defineret for XML. At et dokument er gyldigt vil sige, at der foreligger en form for grammatik for opmærkningen og at den konkrete opmærkning er i overensstemmelse hermed.